Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har mistet sin mand gennem 11 år, har haft kræft, har fået tre børn med en ny partner, og han beskriver sig selv som "faktisk utrolig glad menneske". Han siger det uden ironi, og det er den gåde, samtalen kredser om: hvordan et menneske, der har været igennem så meget tab og sygdom, kan opleve en grundlæggende taknemmelighed og indre ro.

En barndom fyldt med kærlighed og nærvær

Ammitzbøll-Bille peger selv på sin barndom som forklaringen. Han voksede op i en familie, hvor han følte sig "næret i kærlighed", hvilket gav ham en "velfungerende selvfølelse". Det var ikke en barndom uden modgang – hans forældre blev skilt tidligt, og hans mors mand blev alvorligt syg og kom i fængsel for økonomisk kriminalitet. Men alligevel var der en grundstemning af tryghed og omsorg. Han beskriver morgenmaden som familiens samlingspunkt, hvor de læste aviser højt for hinanden og diskuterede samfundsforhold. Denne tidlige erfaring med at blive set og elsket skabte en robusthed, der senere skulle blive afgørende.

At miste og alligevel fungere