Kåre Quist: Om taknemmelighed, glæde og at vende hjem til en anden Gud

"Jeg vågner hver morgen og tænker, hvor er jeg taknemmelig over, at jeg vågner her sammen med Vibeke." Sådan beskriver TV-værten Kåre Quist sin indstilling til livet, når han bliver spurgt, hvad der driver ham. Det er et langt stykke fra den barndom, hvor Gud for ham var en politibetjent, der holdt øje med, om man trådte på stregerne. Den rejse fra mørke mod lys, fra pligt til glæde, er omdrejningspunktet for samtalen med Sørine Godfredsen.

Fra protestantisk etik til livsbekræftelse

Quist voksede op i et hjem, hvor den protestantiske arbejdsmoral og nøjsomhed var grundtonen. Hans forældre var mønsterbrydere, der havde arbejdet sig op, og stemningen bar præg af, at man skulle passe på ikke at træde ved siden af. Gud hang i gardinerne, som han formulerer det: en overvågende instans, der gjorde livet til en øvelse i at undgå fejltrin.

Det billede blev han nødt til at gøre sig fri af. For Quist handlede frigørelsen om at erstatte frygt med glæde. "Jeg har taget et livtag med den indremissionske fortolkning, det gamle testamente, den overdosering af protestantisk etik," siger han. "For mig har modpolen handlet om glæde, om lys, om taknemmelighed og kærlighed."